Du er her

Hvad siger Bibelen om at lovsynge

Lad os prøve at se på nogle af Bibelens begrundelser for hvorfor Gud er værdig til at blive lovprist:

Gud formidler sit nærvær til os

Herren selv opfordrer os til lovsang for gennem den at formidle sit nærvær til os mennesker. Gud gør det ikke, fordi han har brug for lovsangen, for derved at blive mægtigere. Den Højeste er jo noget, han er i kraft af sig selv. Gud er Gud, om alle mand var døde. Han er i kraft af sig selv. Nej, Han opfordrer os til at synge og spille, fordi vi har brug for det. Vha. lovsangen kan det blive lettere for os at se, at han er stor!

I salme 92,2 står der: ”Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit navn, du den Højeste”.

Gennem lovsangen sætter vi ord på Guds egenskaber, på den han er og på hans velgerninger. Jeg har i hvert fald oplevet, hvor befriende det er. Også i tider med sorg. Store bekymringer eller savn kan kvæle glæden ved det at være menneske, men gennem lovsangen kan fokus blive flyttet fra mig selv og over til Gud, og det fylder mig med taknemmelighed. 

Vi lovsynger for at følge det himmelske eksempel

I Joh. Åb. fortæller Johannes os, at i himmelen foran Guds trone er der nogle skabninger (Serafer) som priser Gud dag og nat. De laver simpelthen ikke andet. Gud har skabt dem for at de kan lovprise Gud i evighed! (Åb. 4, 8). Skabningen priser skaberen. Når vi lovsynger her på jorden slutter vi os til den lovprisning, der lige nu er i himmelen. Det er da ret fantastisk at tænke på, ikke sandt?

Lovsangen er det fristed, hvor jeg for kort eller længere tid kan have det lidt ligesom at være i himmelen – prise Gud, og hvor kampen mod synden i ens liv kan få lov til at vige for en stund.

Hvorfor lovsynger himmelen? Fordi Herren fortjener det. Han fortjener al ære, hele vort liv og tjeneste. Bibelen giver selv flere begrundelser for, hvorfor Gud er værdig til at blive lovprist. Lad os se på nogle af begrundelserne:

  • Sl. 148,13 (563): "De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet".
  • Salme 117: ”halleluja, lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! For hans godhed mod os er stor, hans troskab varer til evig tid”.
  • Es. 12,1 (615): "Jeg takker dig Herre: du var vred på mig, men din vrede lagde sig, og du trøstede mig. " altså fordi Guds vrede har lagt sig, synden er sonet og vi har fundet trøst i det, og videre i v. 5: "Lovsyng Herren, for store ting har han gjort, det skal hele jorden vide ".

Gud har gjort utrolige og store ting mod os. Det vil vi lovsynge Gud for og fortælle hele verden.

 

Jesus sejrede ved at lade sig slå!

Gud tåler ikke synd. Han tolererer ikke synden. Det er mit problem! Men via korset, via Guds søns død, kommer den hellige Gud til os med en frelses-plan. Han straffer den retfærdige, så jeg, den uretfærdige, kan have fællesskab med ham alligevel! Forsoningen med den Hellige Gud skaber lovsang i hjertet!

Læs: Beretningen om Kvinden ved Sykar brønd (Joh. 4, 7-15)

Jesus er kilden!

Det vand Jesus vil give er ikke noget almindeligt vand. Tror vi egentlig at Jesus kan forvandle vores liv eller holder vi ham lidt på afstand? Går vi efter at finde kilden, eller nøjes vi med det almindelige vand - nøjes vi med at stille vores nærmeste behov lige nu? Jesus vil give os meget mere end de basale behov. Så hvorfor nøjes med det?

Lovsang opstår indefra

Lovsang udspringer af det, der opstår indefra. Jesus tilbyder at forvandle menneskers liv indefra. Han vil skabe en kilde indeni dig. Jesus vil vise os sin frelse og når vi erfarer den nåde han viser os, skabes lovsangen, lovprisningen i vores hjerter. Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus. Vi er uendelig højt elsket af vores Himmelske Far. Han har skabt os med stemmer til at synge og musikalske evner, der kan lave og spille musik. Musik og sang er Guds gave til os. Musikkens rigdom er værdifuld og vi bør betragte musikken og sangen som Guds underfylde værk. Og når vi skaber sang og musik udtrykker vi en del af Guds kreative og skabende væsen. Han har skabt os i sit billede, som kreative mennesker. Derfor fryder Han sig også over at vi bruger det til hans ære. Men lovsang er ikke alene brug af vores musikalske evner. Lovsang opstår ikke fra lovsangsbandet eller fra Sangbogen for den sags skyld. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter.

Hvis ægte lovsang skal lyde er der brug for en tro på Guds hellige væsen, der ikke tåler synd OG Guds nåde, der viser sig ved Jesu offerdød. Der kan ikke være en dyb og sand lovsang i de hjerter, hvor nåden ikke bor. Skal en menighed blive en lovsyngende menighed, må ordet om korset lyde, så mennesker bliver gjort frie ved Guds kærlighed

”Korset repræsenterer den fuldkomne sammensmeltning af Guds brændende hellighed, hans retfærdighed og uudgrundelige visdom, fuldstændige almagt og uendelige kærlighed”

citat af Bob Kauflin i ”Liv & lovsang”.

 

Vores liv som en lovsang

Den ægte lovsang opstår, når vores inderste længsler bliver stillet af Gud og Jesus får lov at vise os sandheden om sig selv (som han gjorde med kvinden ved Sykar brønd). Når Jesus kaster det lys over os, forvandler Guds ånd os, og vi ønsker at bryde med hverdagens vaner. Når kilden springer i os, så lever vi ikke videre som vi plejer! Så ændrer vi os. Så sætter Sandheden os fri og vores liv bliver en lovsang til den Almægtige. Lovprisningen bliver mere end lovsang i musikalsk forstand. Den er ”min gudstjeneste i hverdagen, hvor jeg ærer Gud ved at tjene min næste i ord og gerning”

Som Paulus udtrykker det:

Rom. 12,1

”…giv jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud og er den åndelige måde at tjene Ham på”

Til slut

I denne selvviske og egocentrerede verden vi lever i, har vi brug for et rum hvor vi kan manifestere at der er noget meget større end os selv. Der er en Hellig Gud der ikke tåler synd, men hans vrede har lagt sig og vi har fundet trøst i at Jesus har sonet min synd. Jeg skal have fællesskab med Gud i evighed pga. Jesus.

Det er langt større end materialisme og selvisk livsførelse. Vi mennesker har brug for at blive revet ud af det selvbedrag og det er der bl.a. rum for i lovprisningen. Her flytter jeg fokus fra mig selv og over på den almægtige Gud. Jeg bekender det med mine ord, min musikalitet, min krop.

Vi kan endnu ikke opnå den fuldkomne lovprisning her på jord. Men vores jordiske sang og musik er som en øvelse, hvor vi stemmer vores instrumenter i forventningen om den himmelske lovsang. I forventningen om den fuldkomne lovprisning i Himlen, kan vores stemmer og instrumenter give grund til megen glæde og herlige stunder her på jorden.

At ære Gud er selve meningen med livet!