Du er her

Eftermiddags-workshop

Accapella-kor v. Lisbeth

At synge i kor uden instrumental ledsagelse, giver os en helt anden fornemmelse af, hvad det vil sige at bruge vores stemme som instrument. Vi kommer til at undersøge, hvordan vores stemmer klinger sammen med hinanden, og hvordan vi kan 'holde en toneart'. Vi kommer også til at fokusere på, hvordan kroppen aktiveres, når den skal bruges til sang, og hvorfor dette er vigtigt. Men frem for alt, kommer vi til at synge noget fin musik fra både det klassiske og rytmiske repertoire - og det er altså for både piger OG DRENGE! Kræver nodekendskab og korerfaring.


Drama og teater v. Miriam, Simon B. og Nicoline

Dramaworkshoppen er der hvor alt kan ske. Den er for dig, der ønsker at udtrykke dig gennem bevægelse og ord. Vi vil lære mere om os selv gennem improvisation, men vi vil primært lave øvelser der træner én i at stå foran et publikum. I dramaworkshoppen vil vi udfordre hinanden på “scenen", men i et trygt, kreativt og legende rum, hvor vi kan have det sjovt sammen. 


Gospelband v. Nikolaj

Har du mindst 4 års erfaring på dit instrument og har lyst til at spille til svingende gospel, så vælg Gospelbandet. Vi starter med at øve for os selv, men senere skal vi spille sammen med Gospelkoret. 


Gospel-blæsere v. Filip

For saxofoner & messingblæsere. Vi øver sammen med Gospelbandet og skal senere spille sammen med Gospelkoret.


Klassisk sammenspil v. Judy

Spiller du et klassisk instrument, såsom violin, cello, fløjte osv., kan du her få lidt sammenspilserfaring med andre. Vi prøver at finde sange efter instrument-besætningen og niveauet.


Pige-kor v. Hanna, Amalie og Katrine

For piger der elsker at synge og ha´det sjovt. Du må gerne have lidt korerfaring og skal helst have lidt kendskab til noder.


Rytmisk band A & B v. Mathias og v. Martin

Dette er for dig der gerne vil have undervisning i sammenspil eller være forsanger i et band. Du vil få gode tricks til dit eget instrument eller sangstemme. Holdet deles op efter instrumenter og erfaring.


Solosang v. Paulina

For dig der vil have soloundervisning i sang. Du behøver ingen særlig sangerfaring.


Musik-produktion v. Christian

Her har du en mulighed for at prøve kræfter med at producere din egen musik. Vi leger med samples og trommerytmer og får kendskab til måden at opbygge et musiknummer på. Du skal selv medbringe PC med Music Maker Jam installeret eller en Mac med Garageband.