Workshops

Workshops / Linjer

Hver workshop arbejder med forskellige udtryksformer. Her, og på næste side, kan du læse om de enkelte workshops. Ved afslutningskoncerten fredag aften vil de fleste hold optræde med mindst ét nummer fra ugens øvelser. På mange af holdene vil der være et begrænset antal deltagere. På tilmeldingen skal du vælge et alternativ, hvis du ikke kan få din 1. prioritet

 

Formiddags-workshop

Gospel Kor
For dig der elsker at synge. Her arbejder vi med gospelsange, også på engelsk. Du behøver ikke den store erfaring.


Rytmisk Band
Spiller du på et instrument, og vil du gerne spille sammen med andre, eller vil du gerne være forsanger i et band, så har du muligheden. I Rytmisk band vil du få undervisning i sammenspil og også få nogle tips og tricks til dit eget instrument i en sammenspilssituation.

Medbring gerne dit eget instrument. (Dette er dog på eget ansvar.)

Husk at skrive på tilmeldingen i kommentarfeltet, hvilket instrument du spiller, og hvor mange år du har spillet. Så sammensætter vi bands, hvor vi tager hensyn til instrumenter og erfaring.


Rytmisk blæser-gruppe
Hvis du spiller på et blæser-instrument kan du vælge denne workshop. Her arbejder vi med flerstemmige arrangementer. Når vi har lært nogle arrangementer spiller vi sammen med ét af de rytmiske bands.

 

Eftermiddags-workshop

Accapella-kor
At synge i kor uden instrumental ledsagelse, giver os en helt anden fornemmelse af, hvad det vil sige at bruge vores stemme som instrument. Vi kommer til at undersøge, hvordan vores stemmer klinger sammen med hinanden, og hvordan vi kan ‘holde en toneart’. Vi kommer også til at fokusere på, hvordan kroppen aktiveres, når den skal bruges til sang, og hvorfor dette er vigtigt. Men frem for alt, kommer vi til at synge noget fin musik fra både det klassiske og rytmiske repertoire – og det er altså for både piger OG DRENGE! Kræver nodekendskab og korerfaring.


Drama og teater
Dramaworkshoppen er der hvor alt kan ske. Den er for dig, der ønsker at udtrykke dig gennem bevægelse og ord. Vi vil lære mere om os selv gennem improvisation, men vi vil primært lave øvelser der træner én i at stå foran et publikum. I dramaworkshoppen vil vi udfordre hinanden på “scenen”, men i et trygt, kreativt og legende rum, hvor vi kan have det sjovt sammen. 


Gospelband
Har du mindst 4 års erfaring på dit instrument og har lyst til at spille til svingende gospel, så vælg Gospelbandet. Vi starter med at øve for os selv, men senere skal vi spille sammen med Gospelkoret. 


Gospel-blæsere
For saxofoner & messingblæsere. Vi øver sammen med Gospelbandet og skal senere spille sammen med Gospelkoret.


Klassisk sammenspil
Spiller du et klassisk instrument, såsom violin, cello, fløjte osv., kan du her få lidt sammenspilserfaring med andre. Vi prøver at finde sange efter instrument-besætningen og niveauet.


Pige-kor
For piger der elsker at synge og ha´det sjovt. Du må gerne have lidt korerfaring og skal helst have lidt kendskab til noder.


Rytmisk band A & B
Dette er for dig der gerne vil have undervisning i sammenspil eller være forsanger i et band. Du vil få gode tricks til dit eget instrument eller sangstemme. Holdet deles op efter instrumenter og erfaring.


Solosang
For dig der vil have soloundervisning i sang. Du behøver ingen særlig sangerfaring.


Musik-produktion
Her har du en mulighed for at prøve kræfter med at producere din egen musik. Vi leger med samples og trommerytmer og får kendskab til måden at opbygge et musiknummer på. Du skal selv medbringe PC med Music Maker Jam installeret eller en Mac med Garageband.

Holdene bliver kun oprettet hvis der passende efterspørgsel.

Menu