Vil du starte et kor?
Mangler du inspiration til at starte et kor eller noget materiale til din sangglade klub? Måske er Gospel-kids noget for dig.
Gennem Gospel-kids kan du f.eks.
- få noder til nye sange om det at være barn og tro på Jesus
- få inspiration til fagter, andagter og aktiviteter ud fra sangene
- få singback-musik med moderne velproduceret lyd til at synge efter
Gospel-kids er et landsdækkende netværk af børne- eller juniorkor, der mødes for at udtrykke glæde gennem bevægelse, sang og musik. Der er over 20 Gospel-kids-grupper rundt omkring i landet.
LMBU har en god samarbejdsaftale med Gospel-kids Danmark. Som kor, der er tilsluttet Gospel-kids netværket i Danmark kan man tilslutte sig LMBU – altså danne en lokal LMBU-klub. Det giver mulighed for at LMBU kan give rabat på Gospel-kids-materiale og støtte med konsulenter. I en Gospel-kids-pakke er der CD, Singback-musik, instruktionsvideoer til danse/fagter, nodehæfte og andagtshæfte med andagter til alle sange.
Du kan læse mere om Gospel-kids på deres hjemmeside og om hvordan I laver jeres kor til en lokal klub her.
Du kan melde dit kor/din klub til Gospel-kids med dette skema.
Du er velkommen til at kontakte musikkonsulent Christian Engmark for yderligere information eller Gospel-kids-konsulenterne.
Du kan læse mere om Gospel-kids i denne præsentationsfolder.
Vil du have besøg af et kor så tjek listen over kor i dit område.