Bestyrelsen
Helene Munk Andersen
Formand
Jeg er født i 1986 og opvokset på Bornholm. Jeg bor i Galten med min mand og vores to drenge, og jeg arbejder som ergoterapeut inden for ældre- og handicapområdet.
Vi kommer i fri-menigheden Aroskirken, hvor jeg er ansvarlig for tilrettelæggelse af musikerlisten til guds-tjenesterne samt aktiv pianist, klarinettist og forsanger. Desuden leder jeg Aroskoret med min bror, Nikolaj.
Sang og musik har altid været en vigtig del af mit liv, både personligt og i fælles-skabet med andre. Ofte kommer jeg i tanke om en sang, som kan være til inspiration og op-muntring for mig i konkrete situationer.
Musik er et helt særligt sprog, som taler til både forstand, krop og følelser. Det er vigtigt med et seriøst og bibelfunderet musikarbejde i LM. I menigheden er det vigtigt at give plads til forskelligheder, men samtidig have fokus på, hvad man synger hvornår og hvorfor. Sang og musik er en vigtig del af det kristne fællesskab, fordi vi her kan tilbede Gud og forkynde evangeliet.
Claus Aaskov
Bestyrelsesmedlem
Jeg er organist og (med-)leder for 6 forskellige kor, alt fra Gospelkids til mandskor. Sideløbende med mine erhverv (har også været efterskolelærer), har jeg siddet i LM musik’s bestyrelse.
Jeg husker ikke året, men jeg startede i bestyrelsen da det hed LYNORDAN i 90’erne. Også dengang var det en bestyrelse som skulle være sparringspartner for musiksekretæren (dengang Bent Nolsøe).
Efter nogle år ude, blev jeg igen valgt ind i 0’erne og har siddet som repræsentant for LM. En lang rejse hvor jeg har fået lov til at være med til at sætte retningen for LM musik’s mange forskellige opgaver.
Jeg har blandt andet været med til mange af vores cd udgivelser. Det som jeg elsker ved musik er, at den kan åbne vej med tekster som intet andet kan. Musik og især kor skaber gode oplevelser mellem mennesker, og Gud kan berige os gennem det vi synger og spiller, til glæde for udøver og tilhører.
Ottilie Haahr Kristensen
Bestyrelsesmedlem
Jeg født i 1998 og opvokset i Vestjylland, men bor nu i Århus, hvor jeg startede på Diakoni og Social-pædagogik i sommeren 2020. Jeg er opvokset i LM og er nu sanger i bandet Hjemvendt.
Derudover har jeg erfaring med lovsangsledelse og bidrager når og hvor jeg kan. I mine sabbatår har jeg opholdt mig i henholdsvis England, Israel og Norge hvor jeg blandt andet engagerede mig i lovsangen i de kirker, hvor jeg kom.
Musikken er for mig en gave til at prise og ophøje Gud ligesom Mirjam gjorde det med sin pauke, men også til at knæle med David og igen få fæstet mit blik på Herren. Musikken rummer mange facetter og jeg håber kun på at bidrage til, at vi forvalter den gave efter Guds vilje.
Anne-Line Lundby Dufri
Bestyrelsesmedlem
Jeg er født i 1977 i Skjern, hvor jeg også bor nu. Jeg er gift med John og vi har to børn. Jeg er uddannet lærer blandt andet med musik som linjefag og arbejder nu som afdelingsleder på en folkeskole.
Jeg er aktiv i LM i Skjern, hvor vi særligt kommer til gudstjenesterne i LM-kirken. Til gudstjenesterne er jeg med til at synge for og spille klaver. Jeg synger også i ELM-koret i Skjern.
Jeg nyder korsang, fordi jeg der oplever et fællesskab omkring lovsangen til Gud og troen på ham, hvor alle er lige vigtige.
Jeg vil rigtigt gerne lære sange udenad, for igennem sangteksterne bliver jeg dagligt fornyet i troen. De ligger altid i hovedet, også når den daglige bibellæsning halter.