LM’s musiklejr har siden dens spæde start været et mødested for kristne musikere. Her har de kunnet udvikle sig, så de blev dygtigere på deres instrumenter. De har kunnet mødes om deres tro. De har mødtes som musikere, og har derigennem fået et stort netværk af forskellige andre kristne musikere, og flere bands ville efterfølgende ikke være startet, hvis ikke det havde været for musiklejren. Musiklejren varer kun en uge, men den kan danne grobund for musiske kontakter og udfoldelser resten af året. Flere professionelle musikere har været på musiklejr, og dens vigtighed er enorm i den kristne musikkultur i Danmark og specielt Luthersk Mission.
Lejren har i år overskriften ”I AM”, fordi vi ønsker at vise deltagerne mere af, hvem Gud er, og hvem de er i Guds øjne. Det bliver en uge, med fokus på alt det vi kan – men også på alt det vi er, selv når vi ikke kan så meget.
Tilmeldingen er åben og du kan spare 200 kr. ved at tilmelde dig inden påske.