Vi møder det fra engelsksprogede forkyndere og lovsangsledere, men hvad dækker begrebet worship over? Hvordan oversætter vi det til dansk? Det er som om, at vores egne ord ”lovsang” og ”tilbedelse” ikke rigtig er fyldestgørende nok ift. dette worship-begreb. Nogle beskriver worship som vores gudstjeneste eller gudsdyrkelse i hverdagen. Worship har noget at gøre med handling. Jeg modtager og jeg responderer. Lad mig uddybe:
Kristendommen handler først og sidst om at modtage Guds fuldkomne kærlighed. ”Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder” (1. Joh. 4,10). Vi modtager Guds kærlighed – af nåde. Vores ”genkærlighed” vil i dette liv altid være plettet af synd og mangler. Alligevel er vi kaldet til at elske Gud og elske hinanden. Vi kan ikke overholde loven. Derfor kom Jesus og tog straffen for vores lovovertrædelser på sig. Vi er dømt – men frikendes for Jesu skyld. Og som tilgivne syndere sendes vi så at sige tilbage til loven, for at vi skal øve os i at praktisere kærligheden.
Lovprisningen som et takoffer
”Lad os bestandig ved ham bringe Gud takoffer, det vil sige frugten af læber, som bekender hans navn. Glem heller ikke godgørenhed og gavmildhed; det er den slags ofre, Gud finder behag i.” (Hebr. 13, 15-16). Det er interessant hvordan lovprisningen og de gode gerninger bliver to sider af samme sag for Hebræerbrevets forfatter. Frugten af læber, som bekender hans navn (lovprisningen) er et offer til Gud som tak, på lige fod med godgørenhed og gavmildhed. Jeg ærer Gud i lovprisningen over frelsen, men også ved at jeg tjener min næste i gerning og i ord.
Lovsang udspringer af det, der opstår indefra. Jesus tilbyder at forvandle menneskers liv indefra. Han vil skabe en kilde indeni dig. Jesus vil vise os sin frelse og når vi erfarer den nåde han viser os, skabes lovsangen, lovprisningen i vores hjerter. Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus. Vi er uendelig højt elsket af vores Himmelske Far. Han har skabt os med stemmer til at synge og musikalske evner, der kan lave og spille musik. Musik og sang er Guds gave til os. Musikkens rigdom er værdifuld og vi bør betragte musikken og sangen som Guds underfulde værk. Og når vi skaber sang og musik udtrykker vi en del af Guds kreative og skabende væsen. Han har skabt os i sit billede, som kreative mennesker. Derfor fryder han sig også over at vi bruger det til hans ære. Men lovsang er ikke alene brug af vores musikalske evner. Lovsang opstår ikke fra lovsangsbandet eller fra sangbogen for den sags skyld. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter. Forsoningen med den Hellige Gud skaber en taknemmelighed, der kan udtrykkes i sang, i bøn, i kunst, i tjeneste for andre osv. – hverdagens gudstjeneste.
Vores liv som en lovsang
Den ægte lovsang opstår, når vores inderste længsler bliver stillet af Gud og Jesus får lov at vise os sandheden om sig selv, som han f.eks. gjorde med kvinden ved Sykar brønd (læs Joh. 4, 7-15). Når Jesus kaster det lys over os, forvandler Guds ånd os, og vi ønsker at bryde med hverdagens vaner. Når kilden springer i os, så lever vi ikke videre som vi plejer! Så ændrer vi os. Så sætter Sandheden os fri og vores liv bliver en lovprisning til frelseren, udtrykt f.eks. igennem sang, i bøn, i kunst, i tjeneste for andre osv. – hverdagens gudstjeneste.
Paulus siger det på denne måde:
”…giv jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud og er den åndelige måde at tjene Ham på” (Rom. 12,1)
Fokus på Gud
I denne selviske og egocentrerede verden vi lever i, har vi brug for et rum hvor vi kan proklamere, at der er noget meget større end os selv. Der er en Hellig Gud, der ikke tåler synd, men hans vrede har lagt sig, og vi har fundet trøst i, at Jesus har sonet min synd. Jeg skal have fællesskab med Gud i evighed pga. Jesus!
Det er langt større end materialisme og selvisk livsførelse. Vi mennesker har brug for at blive revet ud af det selvbedrag og det er der bl.a. rum for i lovprisningen. Her flytter jeg fokus fra mig selv og over på den almægtige Gud. Jeg bekender det med mine ord, min musikalitet, min krop.
Vi kan endnu ikke opnå den fuldkomne lovprisning her på jord. Men vores jordiske sang og musik er som en øvelse, hvor vi stemmer vores instrumenter i forventningen om den himmelske lovsang. I forventningen om den fuldkomne lovprisning i Himlen, kan vores stemmer og instrumenter give grund til megen glæde og vise glimt af selve Guds herlighed.
At ære Gud er selve meningen med livet.