Salmernes Bog i bøn og lovsang

Trykt i magasinet Budskabet, www.budskabet.dk

Lovsang er ikke en bestemt musikalsk genre, en følelse eller en særlig sindsstemning. Lovsang er den sang, der skabes og synges i taknemlighed over det, Gud har gjort for os. Der er blevet sunget lovsange, så længe mennesker har troet på Gud. Salmernes Bog sætter med sine lovsange ord på Guds egenskaber, på hans væsen og hans velgerninger. Mange af salmerne flytter fokus fra mennesket over på Gud. Det bør vores lovsange også gøre.

Gud opfordrer sit folk til tilbedelse og lovprisning. Ikke fordi han har brug for lovsangen for derved at blive mægtigere. Den højeste er almægtig i kraft af sig selv, men han opfordrer os til at synge og spille, fordi vi har brug for det. ”Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit navn, du den Højeste” (Sl 92,2). Når vi lovsynger, kan det blive lettere for os at se, at han er stor!

Det er godt for os at prise ham – simpelthen. I lovsangen giver vi Guds kærlighed plads i vores hjerter, og Helligånden kan bruge sangene til at røre ved os. Når vi lovsynger Gud, kommer vi frem for ham, bøjer os for ham, åbner os for ham. Der opstår en dialog mellem mig og Gud. Som en bøn på vers.

Sand tilbedelse

Ægte lovsang er mere end sang og musik. Det er hjertets tak, når skabningen møder skaberen. Når det utilstrækkelige menneske erkender Guds storhed og erfarer hans kærlighed. Al sand tilbedelse er et gensvar på Guds åbenbaring af sig selv gennem Jesus og Bibelens ord om Guds velgerninger. Lovsang er altså en slags respons på Guds kærlighed til os. Guds kærlighed modtager vi af nåde. Hans kærlighed viser sig i skaberværket, i det daglige liv, i kærligheden mellem mennesker og ikke mindst i forsoningen med den hellige Gud ved Jesu offerdød.

Salmernes Bog repræsenterer et bredt register af salmetyper som fx bønnesalmer, takkesalmer, klagesalmer, trøstesalmer og lovprisningssalmer. De kan hjælpe os til at få et indblik i Guds væsen og give os gode grunde til at prise ham.

Ærefrygt for Gud

Salmerne er fx med til at give mennesker en ærefrygt for Gud, så de tager hans advarsler alvorligt, udfordres af hans anbefalinger og opmuntres af hans løfter:

”Herre, rejs dig i din styrke, vi vil prise din vælde med sang og spil” (Sl 21,14).

”Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er mit værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for?” (Sl 27,1).

Du kan måske læse hele Salme 111, som er en tætpakket lovprisning af, at Gud er den, der holder sin pagt med os, udfrier os, hersker over os og frelser os. I Salmernes Bog italesættes Guds skaberkraft som noget, der inspirerer til tilbedelse og lovprisning:

”Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk…” (Sl 19,2).

”Syng en ny sang for ham, spil dejligt til jubelråb […] Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund. Han samler havets vand som i en lædersæk og det store dyb i sine forrådskamre” (Sl 33,3.6f).

Salme 104 er én stor lovprisning af Guds skaberværk. Læs den selv!

Inspirationskilden

Der er ingen grænser for Guds almagt, visdom, hellighed og retfærdighed. Han er kilden til alt godt. Hans væsen er i fuldstændig harmoni og balance. Intet i universet kan rokke ved det. Gud skabte alt ud af intet blot ved brug af sine ord. Han opretholder alt levende og forhindrer det i at gå til grunde, før tid er. Han fortjener al ære og pris!

Så vi, der har erfaret Guds almagt og trofasthed, har stor grund til at ære Gud. Det kan vi gøre på mange måder. I ord og i handling. Har du brug for inspiration til dine formuleringer kan du finde den i Bibelen. Den amerikanske lovsangspræst Bob Kauflin skriver i sin bog Liv og Lovsang, at Salmernes Bog’s måde at fremhæve Guds storhed på, kan opsummeres ved brug af flg. begreber: fryd, forpligtelse, længsel og tillid:

  1. Fryd: Vi ærer Gud, når vi fryder os over glæden ved at kende ham og være kendt af ham. Eksempel: ”Fryd jer over hans hellige navn, de, der søger Herren, skal glæde sig” (Sl 105,3).
  1. Forpligtelse: Det ærer Gud, at vi ”forpligter” os til at stole på ham og tjene ham. være en hjælp til at bringe vores hjerter i harmoni med den gerning, Gud har gjort i os gennem evangeliet.
  1. Længsel: Vi ærer Gud, når vi udtrykker, at vi har behov for Gud; at vi længes efter ham. Eksempel: ”Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud” (Sl 84,3).
  1. Tillid: Det er også en tilbedelse af Guds storhed, når vi beskriver vores tillid til Gud – midt i lidelse, smerte og mismod. Her giver salmisterne eksempler på, at på trods af store prøvelser er Gud almægtig og rig på troskab: ”Har Gud glemt at være nådig? Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage? […] Du er den Gud, der gør undere, du viste folkene din styrke, du udfriede dit folk med din arm …” (Sl 77,10.15f).

Som salmisterne gør det, må vi også fremhæve Guds storhed ved at forkynde og elske den bibelske sandhed om Gud og ophøje vores ærefrygtindgydende Gud i tilbedelse, gerne med detaljerede lovprisninger af hans underfulde gerninger. Vores fælles lovprisning kan hjælpe os med at beskrive og proklamere, at der er en Gud, der er så meget større end os selv. Salmernes Bog kan være inspirationskilde i vores bøn og lovsang. Her sættes der ord på menneskers følelser i forskellige situationer: mismod, fortvivlelse, glæde, jubel, bekymring over synd, glæde over tilgivelsen, gråd, tilbedelse osv. I Salmerne åbner mennesker deres hjerte for Gud – og omvendt åbner Gud sit hjerte for mennesker.

At synge Guds ord

Når vi lovsynger, gør vi det oftest sammen med andre. Det giver en god fællesskabsfølelse og er vigtigt i et kristent fællesskab. Jeg vil samtidig anbefale, at du også tilbeder og lovpriser Gud i enerum. I trygge omgivelser inden for hjemmets fire vægge har blufærdigheden for, hvad andre tænker, ikke så stor magt. Jeg bliver mere Gud-bevidst end selv-bevidst i min lovprisning. Jeg kan give udtryk for min tilbedelse, lige som jeg har lyst til, uden at noget holder mig tilbage.

Fordi musik er så udviklet et sprog for mig, er det også naturligt, at jeg synger mine bønner. Enten til en kendt melodi eller én, jeg selv finder på. Jeg kan finde på at synge skriftsteder eller omskrive dem på en simpel melodi.

Vil du prøve det, kunne en typisk akkordrække være D – Em7 – G – A. Prøv fx med salme 95, 117 eller 145. Måske kan salmernes smukke poesi være med til at inspirere dig til at skrive nye sange med god lyrik.

 

At bede Guds ord

Det giver også god mening at bruge Salmernes Bog som inspiration til den personlige bøn. Mange af salmerne skal forstås som bønner, og de handler om forfatternes personlige følelser, men også om hele det israelitiske folks op- og nedture.

Bibelens salmer hjælper os til at sætte ord på følelser og sindstilstande, som måske ellers er svære at sætte ord på. Salmerne kan tjene som bønner, når vi ikke selv ved, hvad vi skal bede.

Læs et vers ad gangen fra en salme, og prøv så at bede ud fra de idéer, verset indeholder, og tænk dem sammen med bestemte mennesker og oplevelser i dit liv. Du kan evt. begynde med flg. salmer: 62, 92, 103, 145.

Jeg har selv erfaret, at skrevne bønner, bl.a. fra Salmernes Bog, giver en fornyet frihed til at fokusere på det, jeg beder om, i stedet for at jeg selv skal koncentrere mig om at sætte ord og mening sammen.

Worship

Vi møder det fra engelsksprogede forkyndere og lovsangsledere, men hvad dækker begrebet worship over? Hvordan oversætter vi det til dansk? Det er som om, at vores egne ord ”lovsang” og ”tilbedelse” ikke rigtig er fyldestgørende nok ift. dette worship-begreb. Nogle beskriver worship som vores gudstjeneste eller gudsdyrkelse i hverdagen. Worship har noget at gøre med handling. Jeg modtager og jeg responderer. Lad mig uddybe:

Kristendommen handler først og sidst om at modtage Guds fuldkomne kærlighed. ”Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder” (1. Joh. 4,10). Vi modtager Guds kærlighed – af nåde. Vores ”genkærlighed” vil i dette liv altid være plettet af synd og mangler. Alligevel er vi kaldet til at elske Gud og elske hinanden. Vi kan ikke overholde loven. Derfor kom Jesus og tog straffen for vores lovovertrædelser på sig. Vi er dømt – men frikendes for Jesu skyld. Og som tilgivne syndere sendes vi så at sige tilbage til loven, for at vi skal øve os i at praktisere kærligheden.

Lovprisningen som et takoffer

Lad os bestandig ved ham bringe Gud takoffer, det vil sige frugten af læber, som bekender hans navn. Glem heller ikke godgørenhed og gavmildhed; det er den slags ofre, Gud finder behag i.” (Hebr. 13, 15-16). Det er interessant hvordan lovprisningen og de gode gerninger bliver to sider af samme sag for Hebræerbrevets forfatter. Frugten af læber, som bekender hans navn (lovprisningen) er et offer til Gud som tak, på lige fod med godgørenhed og gavmildhed. Jeg ærer Gud i lovprisningen over frelsen, men også ved at jeg tjener min næste i gerning og i ord.

Lovsang udspringer af det, der opstår indefra. Jesus tilbyder at forvandle menneskers liv indefra. Han vil skabe en kilde indeni dig. Jesus vil vise os sin frelse og når vi erfarer den nåde han viser os, skabes lovsangen, lovprisningen i vores hjerter. Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus. Vi er uendelig højt elsket af vores Himmelske Far. Han har skabt os med stemmer til at synge og musikalske evner, der kan lave og spille musik. Musik og sang er Guds gave til os. Musikkens rigdom er værdifuld og vi bør betragte musikken og sangen som Guds underfulde værk. Og når vi skaber sang og musik udtrykker vi en del af Guds kreative og skabende væsen. Han har skabt os i sit billede, som kreative mennesker. Derfor fryder han sig også over at vi bruger det til hans ære. Men lovsang er ikke alene brug af vores musikalske evner. Lovsang opstår ikke fra lovsangsbandet eller fra sangbogen for den sags skyld. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter. Forsoningen med den Hellige Gud skaber en taknemmelighed, der kan udtrykkes i sang, i bøn, i kunst, i tjeneste for andre osv. – hverdagens gudstjeneste.

Vores liv som en lovsang

Den ægte lovsang opstår, når vores inderste længsler bliver stillet af Gud og Jesus får lov at vise os sandheden om sig selv, som han f.eks. gjorde med kvinden ved Sykar brønd (læs Joh. 4, 7-15). Når Jesus kaster det lys over os, forvandler Guds ånd os, og vi ønsker at bryde med hverdagens vaner. Når kilden springer i os, så lever vi ikke videre som vi plejer! Så ændrer vi os. Så sætter Sandheden os fri og vores liv bliver en lovprisning til frelseren, udtrykt f.eks. igennem sang, i bøn, i kunst, i tjeneste for andre osv. – hverdagens gudstjeneste.

Paulus siger det på denne måde:

”…giv jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud og er den åndelige måde at tjene Ham på” (Rom. 12,1)

 Fokus på Gud

I denne selviske og egocentrerede verden vi lever i, har vi brug for et rum hvor vi kan proklamere, at der er noget meget større end os selv. Der er en Hellig Gud, der ikke tåler synd, men hans vrede har lagt sig, og vi har fundet trøst i, at Jesus har sonet min synd. Jeg skal have fællesskab med Gud i evighed pga. Jesus!

Det er langt større end materialisme og selvisk livsførelse. Vi mennesker har brug for at blive revet ud af det selvbedrag og det er der bl.a. rum for i lovprisningen. Her flytter jeg fokus fra mig selv og over på den almægtige Gud. Jeg bekender det med mine ord, min musikalitet, min krop.

Vi kan endnu ikke opnå den fuldkomne lovprisning her på jord. Men vores jordiske sang og musik er som en øvelse, hvor vi stemmer vores instrumenter i forventningen om den himmelske lovsang. I forventningen om den fuldkomne lovprisning i Himlen, kan vores stemmer og instrumenter give grund til megen glæde og vise glimt af selve Guds herlighed.

At ære Gud er selve meningen med livet.

Overholder din menighed reglerne for brug af sange og musik?

Så snart en sang eller en melodi (og for den sags skyld et hvilken som helst tekststykke eller kunstværk) er skabt, er det beskyttet af loven om ophavsretten. Vi forklarer i denne artikel hvad ophavsret er, og hvordan du og din menighed kan sørge for at overholde disse regler.

Hvad er ophavsret?

Ophavsret, på engelsk copyright, er reglen om, at et værk er beskyttet mod at blive vist eller brugt i offentligheden. Hver gang et værk kopieres eller på anden måde gøres tilgængeligt for offentligheden, skal dette gøres med ophavsmandens (forfatterens, komponistens, kunstnerens) tilladelse. Ophavsretten varer i ophavsmandens levetid og 70 år efter vedkommende er død. Læs evt. mere på kulturministeriets hjemmeside: https://kum.dk/kulturpolitik/ophavsret/

Tilladelser til at gengive sange i menigheden

Har din kirke, LM-kreds eller IM-samfund tilladelserne i orden? Lad os prøve at se på de forskellige muligheder.

Hvis I udelukkende synger fra sangbøger, har I betalt for rettighederne, da I købte bøgerne. På den måde er I dækket ind. Men hvis I også viser sangene fra sangbøgerne på projektor, skal I have købt sangene med licens, f.eks. Sange Og Salmer på Powerpoint fra www.lohse.dk.

Hvis I synger mange sange, der ikke er i vores sangbøger (og viser dem på projektor eller sangblade) f.eks. fra Hillsong, Bethel Music, Kingsway Music osv. vil det være nødvendigt at have en licens fra enten Copy-Dan eller CCLI.

Kort fortalt er Copy-Dan en dansk licens-aftale, der dækker alt beskyttet materiale i verden, i dette tilfælde kopiering og fremvisning af salmer, noder, tekster o.l. Der er særlige aftaler for kirker og andre menigheder.

CCLI-licensen er et kirkeligt alternativt, som giver adgang til at kopiere og fremvise over 300.000 sange fra kristne kunstnere. Det er muligt at købe årslicenser for menigheder. 

Fremførelse af sange ved koncerter og lignende

Ovennævnte licenser giver ikke tilladelse til at fremføre musikstykker eller holde koncerter. Hvis din menighed altså vil arrangere en koncert, er den forpligtet til at indberette koncerten (nogle gange gør kunstneren det selv). Indberetningen sker til KODA, som er den forening der varetager danske komponisters rettigheder. Se mere hér: https://kunde.koda.dk/

Gudstjenester, kristelige møder og andre kirkelige handlinger er fritaget for det sædvanlige krav om betaling til KODA. Det samme gælder også ved fællessang/lovsang på lejre og konferencer.

Hvis I ønsker at lægge lydfiler eller videoklip af lovsange eller lignende, skal man (udover at have Copy-Dan eller CCLI-licens) en særlig aftale med KODA.

Hvad koster det?

Du tænker sikkert, at det hurtigt kan blive en dyr affære, hvis din menighed skal have en licens. Copy-Dan-aftalen er afhængig af hvor mange musikere, der skal kopieres noder til, men det vil kun være i nogle få tilfælde at aftalerne overskrider 15 kr. pr. medlem om året. Og så tror jeg i øvrigt, at din menighedsledelse sikkert hellere vil betale for de rette licenser, end at snyde med reglerne.

Læs vores uddybende artikel her: https://lm-musik.dk/medier-og-resurser-nodebasen/vejledning_om_copyright/

 

Kilden til lovprisning

Gud er ikke som os

Når vi mødes for at prise Gud er udgangspunktet for vores tilbedelse og lovsang, at Gud er stor. Ingen kan forstå hans almagt. (Sl. 145,3) Det centrale i den bibelske tilbedelse er, at vi skal fremhæve Guds storhed og prise ham for den. Vi som mennesker er ingenting sammenlignet med Gud. Vores menneskelige liv er begrænset i alle retninger: i tid, i viden, i rum, i magt. Gud til gengæld er ikke undergivet nogen begrænsninger. Han er evig, og almægtig – ubegrænset. I lovprisningen af den almægtige Gud skal vi mindes om, at Gud er større end vores menneskelige glæder og sorger. Vi mister så nemt vores sans for det store perspektiv og derfor har vi brug for at fremhæve Guds storhed for hinanden. Han skifter aldrig størrelse, selv om det måske nogle gange ser sådan ud for os. Han står urokkeligt fast!!

Store og mægtige er dine gerninger, Gud og O Store Gud, når jeg betragter dit skaberværk med undren, da må lovsangen bryde ud (ord fra 2 sange fra sangbogen Sange Og Salmer)

Gud er sin skabning overlegen og når vi tilbeder ham, må vi derfor være bevidste om, at Gud ikke er som os. Vores mest passende svar på hans almagt og hellighed må være ærefrygt og respekt.

Gud kommer os nær

Men den frygtindgydende Gud ønsker at være os mennesker nær.

Igennem lovprisningen af denne mægtige Gud, vil han selv formidle sit nærvær til os mennesker. Gud giver os ikke sit nærvær, fordi han har brug for lovsangen, for at han derved kan blive mægtigere. Den Højeste er jo mægtig i kraft af sig selv. Gud er Gud, om alle mand var døde. Men Gud opfordrer os til at synge og spille, fordi vi har brug for det. Og igennem lovsangen kan det blive lettere for os at se, hvor stor han er.

I salme 92,2 står der: ”Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit navn, du den Højeste”.

Gennem lovsangen sætter vi ord på Guds egenskaber, på den han er og på hans velgerninger. Fokus flyttes fra mig selv og over på Gud.

 

Lad os prøve at se på nogle af Bibelens begrundelser for hvorfor Gud er værdig til at blive lovprist:

Hvis du læser bibelens Salme 111 kan du bl.a. læse:

”Hans gerninger er sandhed, de er urokkelige for evigt for de er fastlagt i sandhed.”
”Hans navn er helligt og frygtindgydende”

Herren fortjener al ære. Se her:

Sl. 148,13: “De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet“.

Salme 117: ”Halleluja, lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! For hans godhed mod os er stor, hans troskab varer til evig tid”.

Sl. 21, 14: ”Herre rejs dig i din styrke, vi vil prise din vælde med sang og spil”!

Es. 12,1+5: “Jeg takker dig Herre: du var vred på mig, men din vrede lagde sig, og du trøstede mig”. ”Lovsyng Herren, for store ting har han gjort, det skal hele jorden vide “.

 

Vi lovsynger for at følge det himmelske eksempel

Gud har skabt os mennesker, som de individer vi er, men han har også skabt alle englene. Og de befinder sig lige nu i en dimension vi ikke kan se. Vi tror at de er der, ligesom den usynlige Gud er i iblandt os. I Joh. Åb. fortæller Johannes os, at i himmelen foran Guds trone er der nogle engle (Serafer) som priser Gud dag og nat. De laver simpelthen ikke andet. Gud har skabt dem for at de kan lovprise Gud i evighed! (Læs. Åb. 4, 8). Skabningen priser skaberen. Når vi lovsynger her på jorden slutter vi os til den lovprisning, der lige nu er i himmelen. Det er da ret fantastisk at tænke på, ikke sandt? Vi lovpriser for at følge det himmelske eksempel.

På den måde kan lovsangen af Gud den almægtige blive det fristed, hvor jeg, for kort eller længere tid kan ”have det lidt ligesom at være i himmelen”, og hvor kampen mod synden i ens liv kan få lov til at vige for en stund.

 

Jesus er kilden!

I kristendommens største højtid, påsken, mindes vi det mest skelsættende og forvandlende: at Jesus dør og betaler den nødvendige pris og forsoner dermed os mennesker med den hellige Gud.

Gud tåler ikke synd. Han tolererer ikke synden. Det er mit problem! Men via korset, via Guds søns død, kommer den hellige Gud til os med en frelses-plan. Han straffer den retfærdige, så jeg, den uretfærdige, kan have fællesskab med ham alligevel!

Forsoningen med den Hellige Gud skaber lovsang i hjertet!

Læs første halvdel af beretningen om kvinden ved Sykar brønd. (Joh. 4, 7-15)

Jesus vil forvandle vores liv og det kan han fordi han døde i mit sted. Jesus vil give os af det levende vand. Ikke almindeligt vand, men det vand der vælder frem til evigt liv. Alt hvad vi skal gøre er, at tage imod hans frelse – hans offerdød.

Åb. 21, 6b-7: ”Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. ”

Vi er hans børn og vi har fået arveret – arveret til hans rige og det evige liv!

Jesus er kilden med livets vand og derfor også vores kilde til lovprisning!

 

I salmen Jesus lever, graven brast synger vi:

Jeg har vundet, Jesus vandt;
døden opslugt er til sejer (1 Kor 15,54)
Jesus mørkets fyrste bandt,
frihed jeg ved Jesus ejer;
åben har jeg Himlen fundet,
Jesus vandt, og jeg har vundet!
  Johan Nordahl Brun 1786.

Jesus tilbyder at forvandle menneskers liv indefra. Han vil skabe en kilde indeni dig. Jesus vil vise os sin frelse og når vi erfarer den nåde han viser os, skabes lovsangen, lovprisningen i vores hjerter. Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus. Vi er uendelig højt elsket af vores Himmelske Far. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter.

Det er Gud, der handler, når han giver os sin frelse. ”Du planted’ selv et træ til korsets planke, og tornekronens busk var skabt af dig. Fra evighed det var din store tanke, at du på korset ville frelse mig.” (citat fra lovsangen O, store Gud).

Gud kunne ikke frelse os fra vores synd uden at bruge sin egen skyldfrie søn som et offer!

Hvis ægte lovsang skal lyde, er der brug for en tro på Guds hellige væsen, der ikke tåler synd OG Guds nåde, der viser sig ved Jesu offerdød. Der kan ikke være en ægte sand lovsang i de hjerter, hvor nåden ikke bor. Ordet om korset må lyde så mennesker bliver frigjorte ved hans nåde.

Bob Kauflin nævner korset på denne måde:

”Korset repræsenterer den fuldkomne sammensmeltning af Guds brændende hellighed, hans retfærdighed og uudgrundelige visdom, fuldstændige almagt og uendelige kærlighed” (”Liv & lovsang”, Credo, 2012)

 

Vores liv som en lovsang

Den ægte lovsang opstår, når vores inderste længsler bliver stillet af Gud og Jesus får lov at vise os sandheden om sig selv (som han gjorde med kvinden ved Sykar brønd). Når Jesus kaster det lys over os, forvandler Guds ånd os, og vi ønsker at bryde med hverdagens vaner. Når kilden springer i os, lever vi ikke videre som vi plejer! Så ændrer vi os. Så sætter sandheden os fri og vores liv bliver en lovsang til den almægtige. Lovprisningen bliver mere end lovsang i musikalsk forstand. Lovprisningen bliver min gudstjeneste i hverdagen, hvor jeg ærer Gud ved at tjene min næste i gerning og i ord.

Som Paulus udtrykker det i Rom. 12,1-2:

”…giv jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud og er den åndelige måde at tjene Ham på”. Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.”

 

Afslutning

I denne selvviske og egocentrerede verden vi lever i, har vi brug for et rum, hvor vi kan manifestere, at der er noget meget større end os selv. Der er en hellig Gud, der ikke tåler synd, men hans vrede har lagt sig, og vi har fundet trøst i, at Jesus har sonet min synd. Jeg skal have fællesskab med Gud i evighed pga. Jesus!

Det er langt større end materialisme og selvisk livsførelse. Vi mennesker har brug for at blive revet ud af det selvbedrag, at vi kan klare os selv, og det er der bl.a. rum for i lovprisningen. Her flytter jeg fokus fra mig selv over på den almægtige Gud. Jeg bekender det med mine ord, min musikalitet, min krop.

Vi skal prise Guds hellige navn, for han alene er værdig til at få al ære, hyldest og magt, for han har skabt alle ting, og de eksisterer, fordi han ville det. Vi skal hylde ham, som kom os i møde med sin frelse. Vi skal bekende, at vi er syndige og ikke fortjener hans redning.

Og så skal vi prise Jesus, Guds lam, som blev slagtet for vores skyld. Takke for kilden med livets vand. Takke fordi vi arver retten til et evigt liv pga. ham. Han er værdig til at få ære, herlighed og lovprisning, fordi han tog vores synd med sig i døden, så vi kan have fællesskab med Gud. Utrolige og underfulde er hans gerninger.

Vi kan endnu ikke opnå den fuldkomne lovprisning her på jord. Men vores jordiske sang og musik kan være en øvelse, hvor vi synger med vores stemmer i forventningen om den himmelske lovsang på den nye jord. Og når vi så i fællesskab lovpriser Lammet, kan vi få lov at mærke lidt af hans herlighed for en stund, indtil vi en dag skal omsluttes fuldt ud af herligheden.

At ære Gud er selve meningen med livet.

 

Christian Engmark, 2018

Hvad er lovsang?

Tema-artikel fra samlingen Liv og Tro fra www.lmbu.dk

 

Hvad siger Bibelen om lovsang?

Lovsang er ikke en bestemt musikalsk genre. Lovsang er, eller bør være, vores respons til Gud, vores tak og tilbedelse.

I Biblen (Kol. 3,16) står der: ”Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud”.

Vi opfordres til at synge med tak i vores hjerter til Gud. Lovsang er altså hjertets tak til Gud. Lovsang er tilbedelse, ikke underholdning. Ikke ”fyld” i et møde. Lovsang er tilbedelse af den hellige Gud. Lovsangen må være en refleksion over at have hørt Guds ord og personligt have erfaret hans storhed og kærlighed.

Erkendelse af Guds storhed

I Biblens egen Salmebog står der (92,2): ”Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit navn, du den Højeste”. Gennem lovsangen sætter vi ord på Guds egenskaber, på den han er og på hans velgerninger. Hvordan kan nogle tænke at det er kedeligt at tilbede Gud? Hans herlighed, almagt, hellighed, visdom, retfærdighed, skabermagt kender ingen grænser! ”Kundgør hans gerninger for folkene! Syng for ham, lovsyng ham, syng om alle hans undere! ” (Sal. 105,1-2)

Gud opfordrer os til lovsang, for gennem den at vise os sin storhed. Han opfordrer os til lovsang for at formidle sit nærvær til os mennesker. Men han gør det ikke, fordi han har brug for lovsangen for derved at blive mægtigere. Den Højeste er jo noget, han er i kraft af sig selv. Han opfordrer os til at synge og spille, fordi vi har brug for det. Vha. lovsangen kan det blive lettere for os at erkende hvor stor han er!

 

Lovsang opstår indefra

Gud har skabt os med stemmer til at synge og musikalske evner, der kan lave og spille musik. Det er Guds gave til os. Og når vi skaber sang og musik udtrykker vi en del af Guds kreative og skabende væsen. Han har skabt os i sit billede, som kreative mennesker. Derfor fryder han sig også over at vi bruger det til hans ære. Men lovsang er ikke alene brug af vores musikalske evner. Lovsang opstår ikke fra lovsangsbandet eller fra Sangbogen. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter.

Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus. Hvis ægte lovsang skal lyde, er der brug for en tro på Guds hellige væsen, der ikke tåler synd OG Guds nåde, der viser sig ved Jesu offerdød. Der kan ikke være en dyb og sand lovsang i de hjerter, der ikke har erfaret Guds nåde. Hvis vi skal blive lovsyngende kristne må ordet om Jesu død på korset lyde, så vi bliver frigjorte ved Guds kærlighed.

Ud af selvbedraget

I denne selviske og egocentrerede verden vi lever i, har vi brug for et rum hvor vi kan manifestere at der er noget meget større end os selv. Der er en Hellig Gud der ikke tåler synd, men hans vrede har lagt sig og jeg kan finde trøst i, at Jesus har sonet min synd (Es.12,1). Jeg skal have fællesskab med Gud i evighed pga. Jesus.

Det er langt større end materialisme og selvisk livsførelse. Vi mennesker har brug for at blive revet ud af det selvbedrag, at vi kan klare os selv, og det er der bl.a. rum for i lovprisningen. Her flytter jeg fokus fra mig selv og over på den almægtige Gud. Jeg bekender det med mine ord, min musikalitet, min krop.

Spørgsmål:

  • Hvordan kan hjertets lovsang få plads i dit liv?
  • Har du tænkt på, at når vi lovsynger her på jorden slutter vi os til den lovprisning, der lige nu er i den himmelske verden. Læs Åb. 4.

Christian Engmark, 2016

 

God litteratur:

”Lovsang” af Thomas Bjerkholt

”Liv & lovsang af Bob Kauflin

Skal sikre rød tråd mellem mødetema og sange

Som lovsangsleder skal man lede andre til lovsang. Det kræver åndelig modenhed, mener musikkonsulent.

Lovsangsledelse er et bevidst lederskab, hvor man tænker over målet med de sange, man udvælger og leder menigheden ind i et fokus på sangenes indhold.

Det mener Christian Engmark, der som LM’s musikkonsulent kommer på besøg i mange forskellige LM-forsamlinger landet over. Her leder han blandt andet samarbejdsmøder for mødeledere og musikere. 3. november afholder han et seminar om musikken som en tjeneste i menigheden på LM’s inspirationsdag for menigheder.

 

Lede til lovsang

”Ofte bliver mennesker, der kan noget med musik, bedt om at stå for lovsangen. Men fordi man kan noget med musik er det ikke ensbetydende med, at man har den åndelige ballast.”

Lovsangsledelsen er nemlig først og fremmest et målbevidst lederskab, hvor man leder menigheden i lovprisning, mener han.

”Det er en koncentration om det, vi skal være sammen om og en opmærksomhed på, at nu synger vi til Gud. For mig at se må repertoiret hænge sammen med gudstjenestens eller mødets øvrige indhold. Det kræver en bevidsthed om teksterne.”

Christian Engmark medgiver, at opfordringen til at have en åndeligt bevidst leder for musikken især er vigtig i de menigheder, der har en specifik afdeling med lovsang i deres møde. ”Men lige meget hvilken plads lovsangen har i en menighed, bør der være et bevidst lederskab omkring sangvalg, så mødets tema og sangene hænger sammen,” siger han og tilføjer, at der er stor hjælp at hente i emneregisteret i Sange & Salmer og Fællessang.”

”Det er også nødvendigt, at lovsangsleder, mødeleder og gerne også prædikanten har talt sammen inden mødet, så mødets indhold er fokuseret.”

 

Gå på kompromis

Ansvaret for lovsangsledelsen kan i princippet ligge flere steder, mener han.

”Det ligger primært hos den, der udvælger sangene, men ledelsen ligger også i, hvad der siges til sangene,” siger han og mener, at det bedste er, hvis det er en af musikerne eller sangerne, der står for dette.

”Som menighed har vi måske brug for at blive fokuseret på, hvad der står i denne sang, og hvad det har at gøre med helheden i mødet,” siger han og tilføjer, at det også er vigtigt, at man balancerer mellem nye og gamle sange.

”Det kan betyde, at lovsangslederen må gå på kompromis med sine egne ønsker. Men heldigvis har vi musikken som et virkemiddel. Som musikere kan vi åbne indholdet op ved at sætte nye akkorder eller rytmer på. Det kan også være, at sangen sættes op på en skærm på en ny måde.”

 

Snak om forventninger

Samarbejdet mellem menighedens ledere og lovsangslederen/lovsangsgruppen er essentielt, mener musikkonsulenten, der har afholdt møder for netop disse to grupper flere steder.

”Mange ledere forstår godt, at de har et ansvar for at udruste lovsangslederen, men måske har det aldrig været italesat. Det er godt at få en snak om, hvilke forventninger man har – blandt andet til tidsforbrug,” siger han og tilføjer, at det mange steder kan være godt at få talt om, hvorvidt sangen er forkyndelse eller et liturgisk element, hvor de markerer et skift til noget andet i programmet.

”Udtrykket ’inden prædikenen skal vi lige synge en sang’ nedtoner eksempelvis forventningen til lovsangen,” uddyber Christian Engmark.

Af Nicklas Lautrup-Meiner, bragt i Tro & Mission 10. september 2018

Lovsangsfest

Har du været til lovsangsfest? Har du prøvet at stå side om side med andre unge og brølet løs på en sang, mens guitaren fyrede den fedeste spade af? Hvorfor var det en fest? Var det fordi folk var glade, og der var en god stemning? Ja gode venner og fed musik skaber en fest, men det alene skaber ikke en lovsangsfest. Selvfølgelig må en lovsangsfest gerne indeholde fed musik, men det er lovsangen, der skaber festen. Det er fest, fordi sangene vi synger, har et helt særligt indhold: Gud er ubegribelig stor. Han elsker mig og jeg vil takke ham for det. Og når vi står i fællesskab med andre kristne og priser Gud for hans altomfattende tilgivelse, så holder vi virkelig fest.

Den personlige lovsangsfest

Lovsang er mit hjertes taknemmelige svar på noget, Gud har gjort for mig. Jeg lovsynger, fordi Jesus fortjener al pris og ære.  Og i lovsangen kan jeg opleve Guds nærvær for mig. Derfor kan det også være en lovsangsfest, når jeg tilbeder og priser Gud for mig selv. Lovsang er ikke kun noget ydre sangteknisk, men den personlige lovsangsfest opstår indefra i taknemmelighed over, at Gud har grebet ind i mit syndige liv.

Ikke altid fest

Hvad nu hvis jeg ikke føler glæde ved at synge lovsange? Sådan kan det godt være nogle gange. Der er mange eksempler på at mennesker føler, at Gud nærmest er ikke-eksisterende. De har svært ved at se glæden ved at være kristen. Så er det ikke nemt at være med i festen. I de situationer opfordrer Bibelen os til at bede (Jak.5,13), men bibelen viser os også, at glæden kan pible frem midt i alt det tunge. I Salme 96 opfordres vi til at synge en ny sang. Det betyder, at jeg også skal synge når det er tungt og uoverskueligt for mig. Så hjælper lovsangen nemlig med at forme de ord, som kan være til hjælp for mig. Og midt i mine tunge tanker bliver glæden over Jesus min styrke.

Lovsang på den nye jord

Lovprisning er dejlig fordi den udtrykker vores glæde, og glæden vokser i lovsangen. Alligevel er vores lovsang her på jorden kun en forsmag på det, der engang venter os på den nye jord. Men mens vi venter på det, kan vi jo godt gøre vores bedste for at holde lovsangsfest for Gud. Fordi Han er al ære værd.

Hvorfor lovsangsleder?

Biblen har mange eksempler på at lovsangen ikke blev overladt til tilfældighederne. David udvalgte f.eks. ledere for lovsangen, som skulle have det som deres helt specielle tjeneste. (1. krøn. 16,4). Sangerne fik oplæring og gik i skole. De blev udvalgt blandt levitterne. De var i tjeneste for Herren, rettet mod Ham for at ophøje og ære Hans navn. Flere steder understreges det, at de, der ledte, skulle være ”kyndige” (fx 1. Krøn. 25,7). Når vi samles til et møde eller gudstjeneste, samles vi ikke for at synge nogle sange! Vi samles for at tilbede og lovprise. Det kræver personlig koncentration, hengivelse og opmærksomhed. Og her kan en lovsangsleder hjælpe den enkelte til at blive ført ind foran Herrens ansigt – ind til glæden! Der kan være mange tanker, der let kan forstyrre os. Træthed og uopmærksomhed kan føre os bort fra takken og tilbedelsen. En ledelse skal pege på Gud og hans storhed – få os til at holde fast på hvad Gud har gjort og gør. Og minde os om, hvad vi synger. Ledelsen skal ligesom tage os ved hånden og føre os frem til Herren.

 

Målbevidst lederskab

For at det kan ske, må repertoiret planlægges, og sangvalget må være eftertænksomt. (Klog ledelse af lovsangen.) Der skal være en bevidsthed om tekstvalg. Passer de evt. til prædiketeksten, eller ind i den situation menigheden er i øjeblikket. På den måde har lovsangslederen et åndeligt ansvar på sang- og musikområdet. Lovsangen må blive en del af mødeplanlægningen. Mødet/gudstjenesten bør efter min mening ses som en helhed. Omkring et tema drejer sig både sang, lovsang, tale og andet. Derfor: god planlægning mellem mødeleder, taler, lovsangsleder, sangere, musikere og andre involverede. En lovsangsleder kan hjælpe os videre end til blot at synge! Vi ønsker som menighed at tilbede, ære og prise Gud. Vi ønsker at høre Gud tale til vores hjerte. Vi ønsker at opleve glæden for hans ansigt! Her kan sangen og musikken være en bro for os – fra vores verden (uro, overfladiskhed) – og over til Guds verden, for at forstå hans almagt, kærlighed og storhed. Derfor mener jeg at ledelsen er vigtig!

Når denne tjeneste er så vigtig, er der også nogle, som er særlig kaldede. Vi må i vores menigheder og forsamlinger kalde og indvie lovsangsledere. Det er vigtigt og af stor betydning at nogle vier sig specielt til lovsangstjenesten. Bed evt. denne tjeneste frem i jeres menighed!

 

God balance

Lovsangen fremmes ved balance ml. nyt og gammelt. Det kan være årsag til spændinger i et fællesskab, hvis man rendyrker én stil og smag. Nogle vil have de nyere lovsange, andre en god solid lovsangssalme. Nogle kan synes det er trættende at glo i sangbogen. Andre synes, at roen bliver forstyrret af flagrende sange på Powerpoint. Derfor må vi udvikle tolerance og gensidig respekt. Hvis vi er alt for ensidige, vil det i værste tilfælde skabe splid. Dette må en lovsangsleder være bevidst om, og gå foran med et godt eksempel.

 

Christian Engmark, 2015

Menu