Kilden til lovprisning

Gud er ikke som os

Når vi mødes for at prise Gud er udgangspunktet for vores tilbedelse og lovsang, at Gud er stor. Ingen kan forstå hans almagt. (Sl. 145,3) Det centrale i den bibelske tilbedelse er, at vi skal fremhæve Guds storhed og prise ham for den. Vi som mennesker er ingenting sammenlignet med Gud. Vores menneskelige liv er begrænset i alle retninger: i tid, i viden, i rum, i magt. Gud til gengæld er ikke undergivet nogen begrænsninger. Han er evig, og almægtig – ubegrænset. I lovprisningen af den almægtige Gud skal vi mindes om, at Gud er større end vores menneskelige glæder og sorger. Vi mister så nemt vores sans for det store perspektiv og derfor har vi brug for at fremhæve Guds storhed for hinanden. Han skifter aldrig størrelse, selv om det måske nogle gange ser sådan ud for os. Han står urokkeligt fast!!

Store og mægtige er dine gerninger, Gud og O Store Gud, når jeg betragter dit skaberværk med undren, da må lovsangen bryde ud (ord fra 2 sange fra sangbogen Sange Og Salmer)

Gud er sin skabning overlegen og når vi tilbeder ham, må vi derfor være bevidste om, at Gud ikke er som os. Vores mest passende svar på hans almagt og hellighed må være ærefrygt og respekt.

Gud kommer os nær

Men den frygtindgydende Gud ønsker at være os mennesker nær.

Igennem lovprisningen af denne mægtige Gud, vil han selv formidle sit nærvær til os mennesker. Gud giver os ikke sit nærvær, fordi han har brug for lovsangen, for at han derved kan blive mægtigere. Den Højeste er jo mægtig i kraft af sig selv. Gud er Gud, om alle mand var døde. Men Gud opfordrer os til at synge og spille, fordi vi har brug for det. Og igennem lovsangen kan det blive lettere for os at se, hvor stor han er.

I salme 92,2 står der: ”Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit navn, du den Højeste”.

Gennem lovsangen sætter vi ord på Guds egenskaber, på den han er og på hans velgerninger. Fokus flyttes fra mig selv og over på Gud.

 

Lad os prøve at se på nogle af Bibelens begrundelser for hvorfor Gud er værdig til at blive lovprist:

Hvis du læser bibelens Salme 111 kan du bl.a. læse:

”Hans gerninger er sandhed, de er urokkelige for evigt for de er fastlagt i sandhed.”
”Hans navn er helligt og frygtindgydende”

Herren fortjener al ære. Se her:

Sl. 148,13: “De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet“.

Salme 117: ”Halleluja, lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! For hans godhed mod os er stor, hans troskab varer til evig tid”.

Sl. 21, 14: ”Herre rejs dig i din styrke, vi vil prise din vælde med sang og spil”!

Es. 12,1+5: “Jeg takker dig Herre: du var vred på mig, men din vrede lagde sig, og du trøstede mig”. ”Lovsyng Herren, for store ting har han gjort, det skal hele jorden vide “.

 

Vi lovsynger for at følge det himmelske eksempel

Gud har skabt os mennesker, som de individer vi er, men han har også skabt alle englene. Og de befinder sig lige nu i en dimension vi ikke kan se. Vi tror at de er der, ligesom den usynlige Gud er i iblandt os. I Joh. Åb. fortæller Johannes os, at i himmelen foran Guds trone er der nogle engle (Serafer) som priser Gud dag og nat. De laver simpelthen ikke andet. Gud har skabt dem for at de kan lovprise Gud i evighed! (Læs. Åb. 4, 8). Skabningen priser skaberen. Når vi lovsynger her på jorden slutter vi os til den lovprisning, der lige nu er i himmelen. Det er da ret fantastisk at tænke på, ikke sandt? Vi lovpriser for at følge det himmelske eksempel.

På den måde kan lovsangen af Gud den almægtige blive det fristed, hvor jeg, for kort eller længere tid kan ”have det lidt ligesom at være i himmelen”, og hvor kampen mod synden i ens liv kan få lov til at vige for en stund.

 

Jesus er kilden!

I kristendommens største højtid, påsken, mindes vi det mest skelsættende og forvandlende: at Jesus dør og betaler den nødvendige pris og forsoner dermed os mennesker med den hellige Gud.

Gud tåler ikke synd. Han tolererer ikke synden. Det er mit problem! Men via korset, via Guds søns død, kommer den hellige Gud til os med en frelses-plan. Han straffer den retfærdige, så jeg, den uretfærdige, kan have fællesskab med ham alligevel!

Forsoningen med den Hellige Gud skaber lovsang i hjertet!

Læs første halvdel af beretningen om kvinden ved Sykar brønd. (Joh. 4, 7-15)

Jesus vil forvandle vores liv og det kan han fordi han døde i mit sted. Jesus vil give os af det levende vand. Ikke almindeligt vand, men det vand der vælder frem til evigt liv. Alt hvad vi skal gøre er, at tage imod hans frelse – hans offerdød.

Åb. 21, 6b-7: ”Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. ”

Vi er hans børn og vi har fået arveret – arveret til hans rige og det evige liv!

Jesus er kilden med livets vand og derfor også vores kilde til lovprisning!

 

I salmen Jesus lever, graven brast synger vi:

Jeg har vundet, Jesus vandt;
døden opslugt er til sejer (1 Kor 15,54)
Jesus mørkets fyrste bandt,
frihed jeg ved Jesus ejer;
åben har jeg Himlen fundet,
Jesus vandt, og jeg har vundet!
  Johan Nordahl Brun 1786.

Jesus tilbyder at forvandle menneskers liv indefra. Han vil skabe en kilde indeni dig. Jesus vil vise os sin frelse og når vi erfarer den nåde han viser os, skabes lovsangen, lovprisningen i vores hjerter. Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus. Vi er uendelig højt elsket af vores Himmelske Far. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter.

Det er Gud, der handler, når han giver os sin frelse. ”Du planted’ selv et træ til korsets planke, og tornekronens busk var skabt af dig. Fra evighed det var din store tanke, at du på korset ville frelse mig.” (citat fra lovsangen O, store Gud).

Gud kunne ikke frelse os fra vores synd uden at bruge sin egen skyldfrie søn som et offer!

Hvis ægte lovsang skal lyde, er der brug for en tro på Guds hellige væsen, der ikke tåler synd OG Guds nåde, der viser sig ved Jesu offerdød. Der kan ikke være en ægte sand lovsang i de hjerter, hvor nåden ikke bor. Ordet om korset må lyde så mennesker bliver frigjorte ved hans nåde.

Bob Kauflin nævner korset på denne måde:

”Korset repræsenterer den fuldkomne sammensmeltning af Guds brændende hellighed, hans retfærdighed og uudgrundelige visdom, fuldstændige almagt og uendelige kærlighed” (”Liv & lovsang”, Credo, 2012)

 

Vores liv som en lovsang

Den ægte lovsang opstår, når vores inderste længsler bliver stillet af Gud og Jesus får lov at vise os sandheden om sig selv (som han gjorde med kvinden ved Sykar brønd). Når Jesus kaster det lys over os, forvandler Guds ånd os, og vi ønsker at bryde med hverdagens vaner. Når kilden springer i os, lever vi ikke videre som vi plejer! Så ændrer vi os. Så sætter sandheden os fri og vores liv bliver en lovsang til den almægtige. Lovprisningen bliver mere end lovsang i musikalsk forstand. Lovprisningen bliver min gudstjeneste i hverdagen, hvor jeg ærer Gud ved at tjene min næste i gerning og i ord.

Som Paulus udtrykker det i Rom. 12,1-2:

”…giv jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud og er den åndelige måde at tjene Ham på”. Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.”

 

Afslutning

I denne selvviske og egocentrerede verden vi lever i, har vi brug for et rum, hvor vi kan manifestere, at der er noget meget større end os selv. Der er en hellig Gud, der ikke tåler synd, men hans vrede har lagt sig, og vi har fundet trøst i, at Jesus har sonet min synd. Jeg skal have fællesskab med Gud i evighed pga. Jesus!

Det er langt større end materialisme og selvisk livsførelse. Vi mennesker har brug for at blive revet ud af det selvbedrag, at vi kan klare os selv, og det er der bl.a. rum for i lovprisningen. Her flytter jeg fokus fra mig selv over på den almægtige Gud. Jeg bekender det med mine ord, min musikalitet, min krop.

Vi skal prise Guds hellige navn, for han alene er værdig til at få al ære, hyldest og magt, for han har skabt alle ting, og de eksisterer, fordi han ville det. Vi skal hylde ham, som kom os i møde med sin frelse. Vi skal bekende, at vi er syndige og ikke fortjener hans redning.

Og så skal vi prise Jesus, Guds lam, som blev slagtet for vores skyld. Takke for kilden med livets vand. Takke fordi vi arver retten til et evigt liv pga. ham. Han er værdig til at få ære, herlighed og lovprisning, fordi han tog vores synd med sig i døden, så vi kan have fællesskab med Gud. Utrolige og underfulde er hans gerninger.

Vi kan endnu ikke opnå den fuldkomne lovprisning her på jord. Men vores jordiske sang og musik kan være en øvelse, hvor vi synger med vores stemmer i forventningen om den himmelske lovsang på den nye jord. Og når vi så i fællesskab lovpriser Lammet, kan vi få lov at mærke lidt af hans herlighed for en stund, indtil vi en dag skal omsluttes fuldt ud af herligheden.

At ære Gud er selve meningen med livet.

 

Christian Engmark, 2018

Skriv en kommentar

Menu