Som lovsangsleder skal man lede andre til lovsang. Det kræver åndelig modenhed, mener musikkonsulent.
Lovsangsledelse er et bevidst lederskab, hvor man tænker over målet med de sange, man udvælger og leder menigheden ind i et fokus på sangenes indhold.
Det mener Christian Engmark, der som LM’s musikkonsulent kommer på besøg i mange forskellige LM-forsamlinger landet over. Her leder han blandt andet samarbejdsmøder for mødeledere og musikere. 3. november afholder han et seminar om musikken som en tjeneste i menigheden på LM’s inspirationsdag for menigheder.
Lede til lovsang
”Ofte bliver mennesker, der kan noget med musik, bedt om at stå for lovsangen. Men fordi man kan noget med musik er det ikke ensbetydende med, at man har den åndelige ballast.”
Lovsangsledelsen er nemlig først og fremmest et målbevidst lederskab, hvor man leder menigheden i lovprisning, mener han.
”Det er en koncentration om det, vi skal være sammen om og en opmærksomhed på, at nu synger vi til Gud. For mig at se må repertoiret hænge sammen med gudstjenestens eller mødets øvrige indhold. Det kræver en bevidsthed om teksterne.”
Christian Engmark medgiver, at opfordringen til at have en åndeligt bevidst leder for musikken især er vigtig i de menigheder, der har en specifik afdeling med lovsang i deres møde. ”Men lige meget hvilken plads lovsangen har i en menighed, bør der være et bevidst lederskab omkring sangvalg, så mødets tema og sangene hænger sammen,” siger han og tilføjer, at der er stor hjælp at hente i emneregisteret i Sange & Salmer og Fællessang.”
”Det er også nødvendigt, at lovsangsleder, mødeleder og gerne også prædikanten har talt sammen inden mødet, så mødets indhold er fokuseret.”
Gå på kompromis
Ansvaret for lovsangsledelsen kan i princippet ligge flere steder, mener han.
”Det ligger primært hos den, der udvælger sangene, men ledelsen ligger også i, hvad der siges til sangene,” siger han og mener, at det bedste er, hvis det er en af musikerne eller sangerne, der står for dette.
”Som menighed har vi måske brug for at blive fokuseret på, hvad der står i denne sang, og hvad det har at gøre med helheden i mødet,” siger han og tilføjer, at det også er vigtigt, at man balancerer mellem nye og gamle sange.
”Det kan betyde, at lovsangslederen må gå på kompromis med sine egne ønsker. Men heldigvis har vi musikken som et virkemiddel. Som musikere kan vi åbne indholdet op ved at sætte nye akkorder eller rytmer på. Det kan også være, at sangen sættes op på en skærm på en ny måde.”
Snak om forventninger
Samarbejdet mellem menighedens ledere og lovsangslederen/lovsangsgruppen er essentielt, mener musikkonsulenten, der har afholdt møder for netop disse to grupper flere steder.
”Mange ledere forstår godt, at de har et ansvar for at udruste lovsangslederen, men måske har det aldrig været italesat. Det er godt at få en snak om, hvilke forventninger man har – blandt andet til tidsforbrug,” siger han og tilføjer, at det mange steder kan være godt at få talt om, hvorvidt sangen er forkyndelse eller et liturgisk element, hvor de markerer et skift til noget andet i programmet.
”Udtrykket ’inden prædikenen skal vi lige synge en sang’ nedtoner eksempelvis forventningen til lovsangen,” uddyber Christian Engmark.
Af Nicklas Lautrup-Meiner, bragt i Tro & Mission 10. september 2018