Visioner skal give klarhed over musikarbejdet

Af Helene Munk Andersen, formand for LM Musik.

        

4 nye visioner som musikbestyrelsen har udarbejdet, skal give klarhed over om det landsdækkende musikarbejde har den retning, der ønskes.

I de mange år Luthersk Mission har haft musikarbejde, har man ønsket at skabe gode rammer for sang- og musikarbejdet ved at inspirere musikgrupper, kor, lovsangsledere og musikudøvende enkeltpersoner. For at give klarhed over dette arbejde, har musikbestyrelsen formuleret fire visioner, som arbejdet skal tage udgangspunkt i de næste 3 år.

Visionerne er udarbejdet på baggrund af den holdning, at det er vigtigt at se sang og musik som en værdifuld del af det kristne fællesskab og forkyndelse af evangeliet. Musikbestyrelsen ønsker at der skal være plads til forskellighed. Der skal være plads til både dygtige og mindre dygtige musikere, og det er vigtigt at opmuntre til dygtiggørelse. Der skal også være plads til en bredde i det musikalske udtryk, både instrumentering og genre, da forskellige genrer og udtryk kan vægte forskelligt indhold. Bestyrelsen ønsker desuden at udbrede kendskabet til og brugen af musikkonsulenten og ønsker en tydeligere kommunikation via relevante platforme. 

Ud fra visionerne vil musikbestyrelsen udarbejde årshjul, som sætter musikkonsulentens arbejde i mere konkrete rammer, end det har været tidligere, og vil give bestyrelsen bedre mulighed for at følge med i og støtte op om musikkonsulenten.
Se visionerne på Om LM Musik


Nu kommer sanghæftet

LM Musik er medudgiver på LM Betweens sanghæfte Sing Between Friends. Og musikkonsulent, Christian Engmark, har produceret og indspillet alle 30 sange i samarbejde med 5 dygtige solister.

”Det er juniorernes egen sangbog. De har selv været med til at udvælge 20 sange. Sange der ikke er børnesange, men heller ikke voksensange. Og så er der skrevet 10 nye sange til anledningen”, udtaler Between-konsulent Dorthe Schmidt, der har siddet i arbejdsudvalget.

Hæftet fås som nodehæfte med becifringer, samt teksthæfter med flotte illustrationer.

Hvis man ikke har mulighed for selv at spille til sangene i klubben, kan man også købe musikken til sangene. Eller man kan købe og downloade sangene til sin telefon og høre det derhjemme.

Det er muligt at købe hæfterne og lydfilerne på LMBU’s webshop.


Kilden til lovprisning

Gud er ikke som os

Når vi mødes for at prise Gud er udgangspunktet for vores tilbedelse og lovsang, at Gud er stor. Ingen kan forstå hans almagt. (Sl. 145,3) Det centrale i den bibelske tilbedelse er, at vi skal fremhæve Guds storhed og prise ham for den. Vi som mennesker er ingenting sammenlignet med Gud. Vores menneskelige liv er begrænset i alle retninger: i tid, i viden, i rum, i magt. Gud til gengæld er ikke undergivet nogen begrænsninger. Han er evig, og almægtig - ubegrænset. I lovprisningen af den almægtige Gud skal vi mindes om, at Gud er større end vores menneskelige glæder og sorger. Vi mister så nemt vores sans for det store perspektiv og derfor har vi brug for at fremhæve Guds storhed for hinanden. Han skifter aldrig størrelse, selv om det måske nogle gange ser sådan ud for os. Han står urokkeligt fast!!

Store og mægtige er dine gerninger, Gud og O Store Gud, når jeg betragter dit skaberværk med undren, da må lovsangen bryde ud (ord fra 2 sange fra sangbogen Sange Og Salmer)

Gud er sin skabning overlegen og når vi tilbeder ham, må vi derfor være bevidste om, at Gud ikke er som os. Vores mest passende svar på hans almagt og hellighed må være ærefrygt og respekt.

Gud kommer os nær

Men den frygtindgydende Gud ønsker at være os mennesker nær.

Igennem lovprisningen af denne mægtige Gud, vil han selv formidle sit nærvær til os mennesker. Gud giver os ikke sit nærvær, fordi han har brug for lovsangen, for at han derved kan blive mægtigere. Den Højeste er jo mægtig i kraft af sig selv. Gud er Gud, om alle mand var døde. Men Gud opfordrer os til at synge og spille, fordi vi har brug for det. Og igennem lovsangen kan det blive lettere for os at se, hvor stor han er.

I salme 92,2 står der: ”Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit navn, du den Højeste”.

Gennem lovsangen sætter vi ord på Guds egenskaber, på den han er og på hans velgerninger. Fokus flyttes fra mig selv og over på Gud.

 

Lad os prøve at se på nogle af Bibelens begrundelser for hvorfor Gud er værdig til at blive lovprist:

Hvis du læser bibelens Salme 111 kan du bl.a. læse:

”Hans gerninger er sandhed, de er urokkelige for evigt for de er fastlagt i sandhed.”
”Hans navn er helligt og frygtindgydende”

Herren fortjener al ære. Se her:

Sl. 148,13: "De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet".

Salme 117: ”Halleluja, lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! For hans godhed mod os er stor, hans troskab varer til evig tid”.

Sl. 21, 14: ”Herre rejs dig i din styrke, vi vil prise din vælde med sang og spil”!

Es. 12,1+5: "Jeg takker dig Herre: du var vred på mig, men din vrede lagde sig, og du trøstede mig”. ”Lovsyng Herren, for store ting har han gjort, det skal hele jorden vide ".

 

Vi lovsynger for at følge det himmelske eksempel

Gud har skabt os mennesker, som de individer vi er, men han har også skabt alle englene. Og de befinder sig lige nu i en dimension vi ikke kan se. Vi tror at de er der, ligesom den usynlige Gud er i iblandt os. I Joh. Åb. fortæller Johannes os, at i himmelen foran Guds trone er der nogle engle (Serafer) som priser Gud dag og nat. De laver simpelthen ikke andet. Gud har skabt dem for at de kan lovprise Gud i evighed! (Læs. Åb. 4, 8). Skabningen priser skaberen. Når vi lovsynger her på jorden slutter vi os til den lovprisning, der lige nu er i himmelen. Det er da ret fantastisk at tænke på, ikke sandt? Vi lovpriser for at følge det himmelske eksempel.

På den måde kan lovsangen af Gud den almægtige blive det fristed, hvor jeg, for kort eller længere tid kan ”have det lidt ligesom at være i himmelen”, og hvor kampen mod synden i ens liv kan få lov til at vige for en stund.

 

Jesus er kilden!

I kristendommens største højtid, påsken, mindes vi det mest skelsættende og forvandlende: at Jesus dør og betaler den nødvendige pris og forsoner dermed os mennesker med den hellige Gud.

Gud tåler ikke synd. Han tolererer ikke synden. Det er mit problem! Men via korset, via Guds søns død, kommer den hellige Gud til os med en frelses-plan. Han straffer den retfærdige, så jeg, den uretfærdige, kan have fællesskab med ham alligevel!

Forsoningen med den Hellige Gud skaber lovsang i hjertet!

Læs første halvdel af beretningen om kvinden ved Sykar brønd. (Joh. 4, 7-15)

Jesus vil forvandle vores liv og det kan han fordi han døde i mit sted. Jesus vil give os af det levende vand. Ikke almindeligt vand, men det vand der vælder frem til evigt liv. Alt hvad vi skal gøre er, at tage imod hans frelse – hans offerdød.

Åb. 21, 6b-7: ”Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. ”

Vi er hans børn og vi har fået arveret – arveret til hans rige og det evige liv!

Jesus er kilden med livets vand og derfor også vores kilde til lovprisning!

 

I salmen Jesus lever, graven brast synger vi:

Jeg har vundet, Jesus vandt;
døden opslugt er til sejer (1 Kor 15,54)
Jesus mørkets fyrste bandt,
frihed jeg ved Jesus ejer;
åben har jeg Himlen fundet,
Jesus vandt, og jeg har vundet!
  Johan Nordahl Brun 1786.

Jesus tilbyder at forvandle menneskers liv indefra. Han vil skabe en kilde indeni dig. Jesus vil vise os sin frelse og når vi erfarer den nåde han viser os, skabes lovsangen, lovprisningen i vores hjerter. Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus. Vi er uendelig højt elsket af vores Himmelske Far. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter.

Det er Gud, der handler, når han giver os sin frelse. ”Du planted’ selv et træ til korsets planke, og tornekronens busk var skabt af dig. Fra evighed det var din store tanke, at du på korset ville frelse mig.” (citat fra lovsangen O, store Gud).

Gud kunne ikke frelse os fra vores synd uden at bruge sin egen skyldfrie søn som et offer!

Hvis ægte lovsang skal lyde, er der brug for en tro på Guds hellige væsen, der ikke tåler synd OG Guds nåde, der viser sig ved Jesu offerdød. Der kan ikke være en ægte sand lovsang i de hjerter, hvor nåden ikke bor. Ordet om korset må lyde så mennesker bliver frigjorte ved hans nåde.

Bob Kauflin nævner korset på denne måde:

”Korset repræsenterer den fuldkomne sammensmeltning af Guds brændende hellighed, hans retfærdighed og uudgrundelige visdom, fuldstændige almagt og uendelige kærlighed” (”Liv & lovsang”, Credo, 2012)

 

Vores liv som en lovsang

Den ægte lovsang opstår, når vores inderste længsler bliver stillet af Gud og Jesus får lov at vise os sandheden om sig selv (som han gjorde med kvinden ved Sykar brønd). Når Jesus kaster det lys over os, forvandler Guds ånd os, og vi ønsker at bryde med hverdagens vaner. Når kilden springer i os, lever vi ikke videre som vi plejer! Så ændrer vi os. Så sætter sandheden os fri og vores liv bliver en lovsang til den almægtige. Lovprisningen bliver mere end lovsang i musikalsk forstand. Lovprisningen bliver min gudstjeneste i hverdagen, hvor jeg ærer Gud ved at tjene min næste i gerning og i ord.

Som Paulus udtrykker det i Rom. 12,1-2:

”…giv jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud og er den åndelige måde at tjene Ham på”. Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.”

 

Afslutning

I denne selvviske og egocentrerede verden vi lever i, har vi brug for et rum, hvor vi kan manifestere, at der er noget meget større end os selv. Der er en hellig Gud, der ikke tåler synd, men hans vrede har lagt sig, og vi har fundet trøst i, at Jesus har sonet min synd. Jeg skal have fællesskab med Gud i evighed pga. Jesus!

Det er langt større end materialisme og selvisk livsførelse. Vi mennesker har brug for at blive revet ud af det selvbedrag, at vi kan klare os selv, og det er der bl.a. rum for i lovprisningen. Her flytter jeg fokus fra mig selv over på den almægtige Gud. Jeg bekender det med mine ord, min musikalitet, min krop.

Vi skal prise Guds hellige navn, for han alene er værdig til at få al ære, hyldest og magt, for han har skabt alle ting, og de eksisterer, fordi han ville det. Vi skal hylde ham, som kom os i møde med sin frelse. Vi skal bekende, at vi er syndige og ikke fortjener hans redning.

Og så skal vi prise Jesus, Guds lam, som blev slagtet for vores skyld. Takke for kilden med livets vand. Takke fordi vi arver retten til et evigt liv pga. ham. Han er værdig til at få ære, herlighed og lovprisning, fordi han tog vores synd med sig i døden, så vi kan have fællesskab med Gud. Utrolige og underfulde er hans gerninger.

Vi kan endnu ikke opnå den fuldkomne lovprisning her på jord. Men vores jordiske sang og musik kan være en øvelse, hvor vi synger med vores stemmer i forventningen om den himmelske lovsang på den nye jord. Og når vi så i fællesskab lovpriser Lammet, kan vi få lov at mærke lidt af hans herlighed for en stund, indtil vi en dag skal omsluttes fuldt ud af herligheden.

At ære Gud er selve meningen med livet.

 

Christian Engmark, 2018


Hvad er lovsang?

Tema-artikel fra samlingen Liv og Tro fra www.lmbu.dk

 

Hvad siger Bibelen om lovsang?

Lovsang er ikke en bestemt musikalsk genre. Lovsang er, eller bør være, vores respons til Gud, vores tak og tilbedelse.

I Biblen (Kol. 3,16) står der: ”Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud”.

Vi opfordres til at synge med tak i vores hjerter til Gud. Lovsang er altså hjertets tak til Gud. Lovsang er tilbedelse, ikke underholdning. Ikke ”fyld” i et møde. Lovsang er tilbedelse af den hellige Gud. Lovsangen må være en refleksion over at have hørt Guds ord og personligt have erfaret hans storhed og kærlighed.

Erkendelse af Guds storhed

I Biblens egen Salmebog står der (92,2): ”Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit navn, du den Højeste”. Gennem lovsangen sætter vi ord på Guds egenskaber, på den han er og på hans velgerninger. Hvordan kan nogle tænke at det er kedeligt at tilbede Gud? Hans herlighed, almagt, hellighed, visdom, retfærdighed, skabermagt kender ingen grænser! ”Kundgør hans gerninger for folkene! Syng for ham, lovsyng ham, syng om alle hans undere! ” (Sal. 105,1-2)

Gud opfordrer os til lovsang, for gennem den at vise os sin storhed. Han opfordrer os til lovsang for at formidle sit nærvær til os mennesker. Men han gør det ikke, fordi han har brug for lovsangen for derved at blive mægtigere. Den Højeste er jo noget, han er i kraft af sig selv. Han opfordrer os til at synge og spille, fordi vi har brug for det. Vha. lovsangen kan det blive lettere for os at erkende hvor stor han er!

Lovsang opstår indefra

Gud har skabt os med stemmer til at synge og musikalske evner, der kan lave og spille musik. Det er Guds gave til os. Og når vi skaber sang og musik udtrykker vi en del af Guds kreative og skabende væsen. Han har skabt os i sit billede, som kreative mennesker. Derfor fryder han sig også over at vi bruger det til hans ære. Men lovsang er ikke alene brug af vores musikalske evner. Lovsang opstår ikke fra lovsangsbandet eller fra Sangbogen. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter.

Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus. Hvis ægte lovsang skal lyde, er der brug for en tro på Guds hellige væsen, der ikke tåler synd OG Guds nåde, der viser sig ved Jesu offerdød. Der kan ikke være en dyb og sand lovsang i de hjerter, der ikke har erfaret Guds nåde. Hvis vi skal blive lovsyngende kristne må ordet om Jesu død på korset lyde, så vi bliver frigjorte ved Guds kærlighed.

Ud af selvbedraget

I denne selviske og egocentrerede verden vi lever i, har vi brug for et rum hvor vi kan manifestere at der er noget meget større end os selv. Der er en Hellig Gud der ikke tåler synd, men hans vrede har lagt sig og jeg kan finde trøst i, at Jesus har sonet min synd (Es.12,1). Jeg skal have fællesskab med Gud i evighed pga. Jesus.

Det er langt større end materialisme og selvisk livsførelse. Vi mennesker har brug for at blive revet ud af det selvbedrag, at vi kan klare os selv, og det er der bl.a. rum for i lovprisningen. Her flytter jeg fokus fra mig selv og over på den almægtige Gud. Jeg bekender det med mine ord, min musikalitet, min krop.

Spørgsmål:

  • Hvordan kan hjertets lovsang få plads i dit liv?
  • Har du tænkt på, at når vi lovsynger her på jorden slutter vi os til den lovprisning, der lige nu er i den himmelske verden. Læs Åb. 4.

Christian Engmark, 2016

God litteratur:

”Lovsang” af Thomas Bjerkholt

”Liv & lovsang af Bob Kauflin


Sammenhæng mellem mødetema og sange

Som lovsangsleder skal man lede andre til lovsang. Det kræver åndelig modenhed, mener musikkonsulent.

Lovsangsledelse er et bevidst lederskab, hvor man tænker over målet med de sange, man udvælger og leder menigheden ind i et fokus på sangenes indhold.

Det mener Christian Engmark, der som LM’s musikkonsulent kommer på besøg i mange forskellige LM-forsamlinger landet over. Her leder han blandt andet samarbejdsmøder for mødeledere og musikere. 3. november afholder han et seminar om musikken som en tjeneste i menigheden på LM’s inspirationsdag for menigheder.

Lede til lovsang

”Ofte bliver mennesker, der kan noget med musik, bedt om at stå for lovsangen. Men fordi man kan noget med musik er det ikke ensbetydende med, at man har den åndelige ballast.”

Lovsangsledelsen er nemlig først og fremmest et målbevidst lederskab, hvor man leder menigheden i lovprisning, mener han.

”Det er en koncentration om det, vi skal være sammen om og en opmærksomhed på, at nu synger vi til Gud. For mig at se må repertoiret hænge sammen med gudstjenestens eller mødets øvrige indhold. Det kræver en bevidsthed om teksterne.”

Christian Engmark medgiver, at opfordringen til at have en åndeligt bevidst leder for musikken især er vigtig i de menigheder, der har en specifik afdeling med lovsang i deres møde. ”Men lige meget hvilken plads lovsangen har i en menighed, bør der være et bevidst lederskab omkring sangvalg, så mødets tema og sangene hænger sammen,” siger han og tilføjer, at der er stor hjælp at hente i emneregisteret i Sange & Salmer og Fællessang.”

”Det er også nødvendigt, at lovsangsleder, mødeleder og gerne også prædikanten har talt sammen inden mødet, så mødets indhold er fokuseret.”

Gå på kompromis

Ansvaret for lovsangsledelsen kan i princippet ligge flere steder, mener han.

”Det ligger primært hos den, der udvælger sangene, men ledelsen ligger også i, hvad der siges til sangene,” siger han og mener, at det bedste er, hvis det er en af musikerne eller sangerne, der står for dette.

”Som menighed har vi måske brug for at blive fokuseret på, hvad der står i denne sang, og hvad det har at gøre med helheden i mødet,” siger han og tilføjer, at det også er vigtigt, at man balancerer mellem nye og gamle sange.

”Det kan betyde, at lovsangslederen må gå på kompromis med sine egne ønsker. Men heldigvis har vi musikken som et virkemiddel. Som musikere kan vi åbne indholdet op ved at sætte nye akkorder eller rytmer på. Det kan også være, at sangen sættes op på en skærm på en ny måde.”

Snak om forventninger

Samarbejdet mellem menighedens ledere og lovsangslederen/lovsangsgruppen er essentielt, mener musikkonsulenten, der har afholdt møder for netop disse to grupper flere steder.

”Mange ledere forstår godt, at de har et ansvar for at udruste lovsangslederen, men måske har det aldrig været italesat. Det er godt at få en snak om, hvilke forventninger man har – blandt andet til tidsforbrug,” siger han og tilføjer, at det mange steder kan være godt at få talt om, hvorvidt sangen er forkyndelse eller et liturgisk element, hvor de markerer et skift til noget andet i programmet.

”Udtrykket ’inden prædikenen skal vi lige synge en sang’ nedtoner eksempelvis forventningen til lovsangen,” uddyber Christian Engmark.

Af Nicklas Lautrup-Meiner, bragt i Tro & Mission 10. september 2018


Lovsangsfest

Har du været til lovsangsfest? Har du prøvet at stå side om side med andre unge og brølet løs på en sang, mens guitaren fyrede den fedeste spade af? Hvorfor var det en fest? Var det fordi folk var glade, og der var en god stemning? Ja gode venner og fed musik skaber en fest, men det alene skaber ikke en lovsangsfest. Selvfølgelig må en lovsangsfest gerne indeholde fed musik, men det er lovsangen, der skaber festen. Det er fest, fordi sangene vi synger, har et helt særligt indhold: Gud er ubegribelig stor. Han elsker mig og jeg vil takke ham for det. Og når vi står i fællesskab med andre kristne og priser Gud for hans altomfattende tilgivelse, så holder vi virkelig fest.

Den personlige lovsangsfest

Lovsang er mit hjertes taknemmelige svar på noget, Gud har gjort for mig. Jeg lovsynger, fordi Jesus fortjener al pris og ære.  Og i lovsangen kan jeg opleve Guds nærvær for mig. Derfor kan det også være en lovsangsfest, når jeg tilbeder og priser Gud for mig selv. Lovsang er ikke kun noget ydre sangteknisk, men den personlige lovsangsfest opstår indefra i taknemmelighed over, at Gud har grebet ind i mit syndige liv.

Ikke altid fest

Hvad nu hvis jeg ikke føler glæde ved at synge lovsange? Sådan kan det godt være nogle gange. Der er mange eksempler på at mennesker føler, at Gud nærmest er ikke-eksisterende. De har svært ved at se glæden ved at være kristen. Så er det ikke nemt at være med i festen. I de situationer opfordrer Bibelen os til at bede (Jak.5,13), men bibelen viser os også, at glæden kan pible frem midt i alt det tunge. I Salme 96 opfordres vi til at synge en ny sang. Det betyder, at jeg også skal synge når det er tungt og uoverskueligt for mig. Så hjælper lovsangen nemlig med at forme de ord, som kan være til hjælp for mig. Og midt i mine tunge tanker bliver glæden over Jesus min styrke.

Lovsang på den nye jord

Lovprisning er dejlig fordi den udtrykker vores glæde, og glæden vokser i lovsangen. Alligevel er vores lovsang her på jorden kun en forsmag på det, der engang venter os på den nye jord. Men mens vi venter på det, kan vi jo godt gøre vores bedste for at holde lovsangsfest for Gud. Fordi Han er al ære værd.


40 deltagere på årets musiklejr

Vil du se hvordan det så ud da 40 deltagere fra Musiklejren 2018 holdt afslutningskoncert på Solgården? Tjek Musiklejrens Facebook-side ud!


Hvorfor lovsangsleder?

Biblen har mange eksempler på at lovsangen ikke blev overladt til tilfældighederne. David udvalgte f.eks. ledere for lovsangen, som skulle have det som deres helt specielle tjeneste. (1. krøn. 16,4). Sangerne fik oplæring og gik i skole. De blev udvalgt blandt levitterne. De var i tjeneste for Herren, rettet mod Ham for at ophøje og ære Hans navn. Flere steder understreges det, at de, der ledte, skulle være ”kyndige” (fx 1. Krøn. 25,7). Når vi samles til et møde eller gudstjeneste, samles vi ikke for at synge nogle sange! Vi samles for at tilbede og lovprise. Det kræver personlig koncentration, hengivelse og opmærksomhed. Og her kan en lovsangsleder hjælpe den enkelte til at blive ført ind foran Herrens ansigt – ind til glæden! Der kan være mange tanker, der let kan forstyrre os. Træthed og uopmærksomhed kan føre os bort fra takken og tilbedelsen. En ledelse skal pege på Gud og hans storhed - få os til at holde fast på hvad Gud har gjort og gør. Og minde os om, hvad vi synger. Ledelsen skal ligesom tage os ved hånden og føre os frem til Herren.

 

Målbevidst lederskab

For at det kan ske, må repertoiret planlægges, og sangvalget må være eftertænksomt. (Klog ledelse af lovsangen.) Der skal være en bevidsthed om tekstvalg. Passer de evt. til prædiketeksten, eller ind i den situation menigheden er i øjeblikket. På den måde har lovsangslederen et åndeligt ansvar på sang- og musikområdet. Lovsangen må blive en del af mødeplanlægningen. Mødet/gudstjenesten bør efter min mening ses som en helhed. Omkring et tema drejer sig både sang, lovsang, tale og andet. Derfor: god planlægning mellem mødeleder, taler, lovsangsleder, sangere, musikere og andre involverede. En lovsangsleder kan hjælpe os videre end til blot at synge! Vi ønsker som menighed at tilbede, ære og prise Gud. Vi ønsker at høre Gud tale til vores hjerte. Vi ønsker at opleve glæden for hans ansigt! Her kan sangen og musikken være en bro for os – fra vores verden (uro, overfladiskhed) – og over til Guds verden, for at forstå hans almagt, kærlighed og storhed. Derfor mener jeg at ledelsen er vigtig!

Når denne tjeneste er så vigtig, er der også nogle, som er særlig kaldede. Vi må i vores menigheder og forsamlinger kalde og indvie lovsangsledere. Det er vigtigt og af stor betydning at nogle vier sig specielt til lovsangstjenesten. Bed evt. denne tjeneste frem i jeres menighed!

 

God balance

Lovsangen fremmes ved balance ml. nyt og gammelt. Det kan være årsag til spændinger i et fællesskab, hvis man rendyrker én stil og smag. Nogle vil have de nyere lovsange, andre en god solid lovsangssalme. Nogle kan synes det er trættende at glo i sangbogen. Andre synes, at roen bliver forstyrret af flagrende sange på Powerpoint. Derfor må vi udvikle tolerance og gensidig respekt. Hvis vi er alt for ensidige, vil det i værste tilfælde skabe splid. Dette må en lovsangsleder være bevidst om, og gå foran med et godt eksempel.

 

Christian Engmark, 2015


Stuart Townend i KBH.

Den elskede sangskriver Stuart Townend, som bl.a. har givet os sange som Der Er Et Håb, Se Det Guds Lam og Se Han Træder Frem var i topform da han holdt koncert i Bethesda, København en varm sommeraften. Se billeder på Facebook hér.